Lændesmerter
Der har i årenes løb været rigtig mange forklaringer på, hvad årsagen til lændesmerter er. Forklaringerne skaber desværre en del forvirring og fejlopfattelser, såsom: ”noget kan have forskubbet sig”, ”en diskus er hoppet ud” eller ”en nerve sidder i klemme”. Disse forklaringer er simple, men for os, er det der sker i din krop meget mere kompliceret end som så.
Der findes rigtig mange årsager til lændesmerter. Langt de fleste lændesmerter er det, man kalder uspecifikke lændesmerter eller mekaniske lændesmerter, og det er dem du kan læse om her.
Andre betegnelser kan være ”hold i ryggen”, ”lumbago”, ”hekseskud” eller ”låsning i lænden”. Betegnelserne betyder stort set det samme, nemlig, at man har udelukket, at der er tale om en diskusprolaps eller anden alvorlig sygdom (fx en gigtsygdom), som årsag til smerterne.
Ofte ved man ikke præcist, hvad der udløste lændesmerterne, det kan være, at der pludselig opstår smerter eller, at man vågner med smerter om morgenen. Men ret tit fortæller folk, at det kom i forbindelse med en specifik bevægelse de lavede, eller efter de sad i en forkert stilling.
Når vi taler om årsagen til lændesmerter, så kan der være flere faktorer, som ikke nødvendigvis kommer samtidig med den udløsende faktor. Man vil helt naturligt tænke, at man får ondt i ryggen, i forbindelse med et forkert løft, dårlige senge, mangel på motion, gentaget ensidigt arbejde, overbelastning, stress og slidgigt/degenerative forandringer.
Mange får at vide, at slidgigt er årsagen til lændesmerter, men slidgigt i sig selv kan kun i få tilfælde forklare smerterne, og ”slid” i ryggen kan være svært at blive klog på.
Det, der kaldes slidforandringer, er når der sker ændringer i led og knogler, og det kan forekomme hos alle med årene. Det svarer til at vi med årene bliver gråhåret. Nogle af forandringerne kan dog godt være smertefulde. Samtidig er det sådan, at slidforandringer kan være voldsomme uden, at de gør ondt. Hos den enkelte er det derfor vanskeligt at afgøre om det slid, der ses på et røntgenbillede eller en skanning, vil betyde noget.
Forskningsmæssigt ses der en sammenhæng mellem ondt i ryggen og:
- Mangel på motion.
- Tilbøjeligheden til at udvikle rygsmerter er delvist genetisk bestemt.
- Der er flere rygere end ikke-rygere, der har rygsmerter, men man ved ikke om rygning reelt forøger risikoen for at få rygsmerter.
- Overvægt. Overvægt hænger sammen med en lille øget risiko for at få rygsmerter.
- Der er ikke ret mange flere i de aldersgrupper, der arbejder, der har ondt i ryggen, end der er blandt yngre og ældre uden for arbejdsmarkedet. Vi ved dog, at mange tunge løft, foroverbøjet arbejde, vrid og drej i ryggen hænger sammen med en øget risiko for at få ondt i lænden.
- Generelt dårligt helbred. Desværre er det sådan, at mennesker, der har andre sygdomme, også oftere har ondt i ryggen. Det er uvist hvorfor.
- Tilstødende symptomer
De dele af ryggen som kan være udslagsgivende til uspecifikke lændesmerter, kan også give smerter ned bag i et eller begge ben. Derfor ser man ofte, at mennesker med lændesmerter samtidig har smerter i benene. Sådanne smerter kaldes ”refererede eller henviste smerter”, hvilket er en fællesbetegnelse for smerter, der opleves et andet sted i kroppen, end det sted i kroppen, hvor smerterne reelt kommer fra. Populært kaldes smerter ned bag i et ben ofte for ”iskias”, efter iskiasnerverne, som er de store nerver, der udspringer i lænden og går ned gennem baller og ben. I forbindelse med uspecifikke lændesmerter er det dog sjældent iskiasnerven, der er påvirket, men derimod smerter fra strukturerne i lændeområdet der bevæger sig ned i benene.
Ofte vil lændesmerter gå over af sig selv, og det kan være godt at se tiden an nogle dage, inden du beslutter, om du har brug for hjælp. Hvis du er bekymret over smerterne, eller de er vedvarende og hindrer dig i at gøre normale dagligdagsopgaver, kan du bestille tid hos os. Sammen finder vi ud af hvordan vi bedst hjælper dig så du, og din krop kan få det bedre hurtigst muligt.
Røntgenundersøgelse eller ultralydsscanning vil normalt kun blive foretaget, hvis lægen eller kiropraktoren har en mistanke om, at der er en helt specifik årsag til lændesmerterne, der skal be- eller afkræftes på denne måde.
Husk dig selv bedst muligt
Forskning viser, at det bedste du kan gøre for dig selv er at holde dig aktiv, også selvom det gør lidt ondt. Bevægelse hjælper med, at få ryggen til at slappe af og får ryggen til at finde tilbage til sit naturlige bevægemønster. Hvis det er muligt, så anbefaler vi dig at du ikke sygemelder dig fra arbejde, men samtidig er det også vigtigt at undgå at blive for udmattet.
Hvis du træner din ryg efter at have haft problemerne, vil det hjælpe dig med at restituere hurtigere. Det er ikke påvist, at nogen form for træning generelt er bedre end den anden. Men hvis du er vant til at motionere, eller ved hvad du har lyst til, kan du sagtens bare gå i gang – det er ikke så vigtigt hvad du gør, blot at du gør noget. Det er den fysiske aktivitet, der hjælper med at reducere risikoen for at få yderligere lændesmerter.
Hvordan er fremtidsudsigterne?
De fleste, der døjer med ondt i ryggen, oplever en markant bedring inden for de første par uger, men det er ikke usædvanligt at have lettere gener fra ryggen de efterfølgende måneder.
Det ses ofte at man vil opleve flere perioder med rygsmerter livet igennem, men for de fleste vil det ikke have betydning for deres almindelige aktiviteter eller deres daglige arbejde.
