Smerter i albuen kan opstå akut efter f.eks. et fald og ved sådanne akut opståede smerter er det vigtigt at finde ud af, om der er en reel skade på knogler eller muskler. Hvis der med det samme opstår misfarvning, hævelse eller ligefrem rødmen, bør du søge hjælp, og få nogen til at kigge på det, helst indenfor det første døgn. Opsøg din kiropraktor eller en anden specialist, der kan hjælpe dig med at undersøge og klarlægge præcist, hvad der er sket. Ser armen skæv ud eller ”sidder den forkert” efter du har stødt den eller på anden måde har været udsat for et traume, bør du straks søge hjælp, da du kan have brækket en knogle, eller en knogle kan være skubbet ud af sin ledkapsel.