Diskusprolaps i nakken
Hvis du oplever at få en diskusprolaps, er det udtryk for, at de yderste lag i bruskskiven, diskus, er blevet svage og ikke længere kan ’holde på’ den bløde kerne, der findes midt i brusken. Diskusprolapser opstår som en del af de naturlige slidforandringer i ryggen og forekommer hos ca. 25 % af 40-årige danskere. Alle kan opleve at få en diskusprolaps, men det er bl.a. arveligt betinget, og rygning og overvægtigt øger desuden også risikoen. I de fleste tilfælde er der ikke en klar årsag til, at diskusprolapsen opstår, men hos nogle udløses den i forbindelse med en bestemt belastning, eksempelvis et løft.
Behandling
En diskusprolaps heler naturligt – lidt på samme måde som et sår der heler. Derfor vil du opleve at der går noget tid, inden dine smerter forsvinder.
Første del af behandlingen vil foregå som rådgivning om, hvad du kan gøre for, at smerterne ikke bliver for voldsomme for dig. Vi giver råd og vejledning om bestemte stillinger eller bevægelser, der kan hjælpe dig, men også manuel behandling af led og muskler. Når den værste påvirkning af nerverne er ovre, vil du måske få brug for hjælp til at genoptræne din ryg.
Her vil vi i samarbejde med din læge også vejlede om såfremt der er et behov for smertestillende medicin.
Pakkeforløb
Som en del af den offentlige sygesikring, er der en særlig lav egenbetaling til behandling af diskusprolaps i nakke og lænd samt spinalstenose i op til et halvt år.
Forløbet består af en grundig førstegangsundersøgelse, 3 faste opfølgninger og forsat lav egenbetaling til de konsultationer, du har brug for mellem opfølgningerne og i en given periode efter den sidste faste opfølgning.
Forløbet er til for at give dig ro og tryghed. Vi hjælper dig af med smerterne, vejleder dig og holder øje med eventuelle symptomer og faresignaler. Vi orienterer naturligvis din læge og vil henvise dig til hospital, læge eller anden specialist, hvis det bliver nødvendigt.
Hjælp dig selv bedst muligt
En diskusprolaps kan betragtes som et sår, der skal hele, og det kræver tid. Det er forventeligt, at der er ret svære smerter gennem mere end en måned, så først og fremmest skal du væbne dig med tålmodighed. Derefter er det vigtigt, at du holder dig i gang i det omfang du kan uden, at det gør ben-smerterne værre. Det er okay, at du gør ting, der kan genere din ryg, men i den første tid, skal du så vidt muligt undgå at fremprovokere smerter i benet. Du har måske behov for at hvile dig ind imellem, men du skal undgå at være sengeliggende i længere tid ad gangen. Bevæg dig ofte, så du holder kroppen i gang, for det er meget vigtigt, at du holder dig så aktiv som muligt.
Forsøg dig frem med, hvordan du bedst finder hvile. Mærk efter om benet gør mindst ondt når du står, ligger på ryggen, på siden eller på maven, og brug den bedste stilling.
Hvordan er fremtidsudsigterne?
Det vil være forskelligt fra person til person, hvordan det vil gå. Nogle kan have en normal hverdag, mens andre i starten vil have mange smerter og være meget begrænsede i dagligdagen.
Smerterne aftager typisk i løbet af få uger, og de fleste får det meget bedre i løbet af 3 måneder. Det kan dog ske, at du stadig vil opleve smerter efter 3 måneder. Nogle oplever problemer i mere end 1 år, men i de tilfælde er problemerne for det meste så milde, at man kan leve et helt normalt liv med både arbejde og en aktiv fritid. Langt de fleste har ikke brug for en operation, men såfremt symptomerne ikke bliver bedre, vil kiropraktoren senest efter 8 uger henvise til læge eller hospital, som kan vurdere, om du skal tilbydes operation.
Ca. 90 % vil opleve bedring inden for 8 uger, og udsigten til at komme sig over de voldsomme smerter, der kan være tidligt i forløbet, er generelt god. En del patienter vil dog have en ”rest” af deres symptomer tilbage længe – og måske for altid.
Efter at have haft en diskusprolaps er det vigtigt, at du begynder at bruge din krop normalt igen og genoptager dine sædvanlige aktiviteter, så nakken igen kan blive så stærk som mulig. Diskusprolapsen forsvinder med tiden, da kroppen er i stand til at nedbryde den, og smerter der kommer og går, er ikke udtryk for, at prolapsen ”smutter ud og ind”, men er blot et udtryk for, at der kan komme almindelige nakkesmerter, også når man har haft en diskusprolaps. Hvis man ser på skannings-billeder af prolapser, ses det, at de fleste diskusprolapser forsvinder helt eller bliver mindre inden for et år.
