FaQ

Der er stadig ingen beviser for at is skulle være bedre end varme for at lindre rygsmerter. Vi anbefaler, at du bruger det der virker for dig, og sørger for at følge anvisningerne for brug af is for ikke at lave forfrysninger i huden.

  1. Mellemfaste madrasser kan med fordel bruges af personer med længerevarende rygsmerter.
  2. Hvis du har en elevationsseng kan det være nemmere at justere din sovestilling i løbet af natten og det kan virkelig forbedre din søvnkvalitet.
  3. Brug af blødere madrasser kan hjælpe med at mindske trykket på leddene. Det kan virke aflastende hos personer hvor især tryk omkring led forværrer deres gener.
  4. En pude med en højde på minimum 10 cm ser ifølge undersøgelser ud til at give bedst komfort og muskelafslapning for de fleste. I sidste ende handler det om at finde det der virker bedst for dig. Du tager ikke yderligere skade af at sove med en lavere eller højere hovedpude, og i mange tilfælde vil en dyrere pude ikke nødvendigvis være bedre.
  1. Det er endnu ikke blevet bevist hvilken effekt det kan have selv at knække nakken.
  2. Hvis man gør det flere gange om dagen og tvinger leddene ud i en yderstilling kan det på et tidspunkt resultere i mere slaphed i ledkapslen.
  3. Der er endnu ingen beviser for at knække fingre er skadeligt eller giver slidgigt.

Der ser ud til at være en sammenhæng mellem hvor godt man responderer på kiropraktor behandlingen og hvor ofte man får behandling. Det er dog i høj grad individuelt hvad behovet er for den enkelte, baseret på hvor længe problemet har eksisteret, hvor effektivt man oplever den enkelte behandling samt i hvilket interval man selv er tryg ved.

 

  1. I 2015 viste et forsøg med MR scanning at den lyd du hører, er et resultat af dannelsen af en lille luftboble inde i leddet som bliver frigivet fra ledbrusken. En proces som senere er blevet betegnet som tribonucleation.
  2. Årsagen til at mange oplever en forbedring eller lindring efter et ”pop” er uklart og sandsynligvis en kombination af mange forskellige mekanismer.
  1. Der findes ingen anerkendt forskning der viser at det hjælper at få taget røntgen inden en kiropraktor behandling som standard.
  2. Den bedste tilgang til røntgen er at bruge de retningslinjer der til enhver tid er gældende, og udelukkende benytte røntgen som led i udredningen, eller såfremt det kan tilføje yderligere informationer som kan have konsekvenser for behandlingen.
  1. Såfremt man er blevet grundig undersøgt er der ingen øget risiko for alvorlige bivirkninger ved at blive behandlet i nakken hos en autoriseret kiropraktor.
  2. Tidligere mistanke om blodpropper ved nakkebehandling har i større studier vist sig at handle mere om at patienter med blodpropper oftere opsøger en kiropraktor eller læge med symptomer som ligner et hold i nakken eller spændingshovedpine. Faktisk var der lige så mange som fik konstateret en blodprop som havde besøgt en læge som havde besøgt en kiropraktor. Så selvom det kunne ligne at være et sammenfald, er der altså ingen anerkendt årsagssammenhæng
  1. Mange mennesker oplever at deres smerter bliver forværret af at sidde ned hele dagen, og der vil derfor være en rimelig god effekt af at bruge hæve-sænkebord og i højere grad begynde at stå op ved sit skrivebord. Det kan også være et spørgsmål om oftere at skifte stilling. ”Den bedste stilling er den næste stilling”.
  2. Hvis man ikke oplever gener eller forværring ved at sidde ned en hel dag, er der ingen grund til at tro et skift i arbejdsstilling vil have en gavnlig effekt. Men det skader heller ikke at prøve det af.
  1. Der findes en smule forskning som viser at udstræk på denne måde kan have en positiv effekt på både smerter og funktion. Men det er vigtigt, selv at mærke efter om det føles rigtigt. Hvis man ikke kan slappe af i positionen eller hvis smerterne forværres, skal man stoppe.
  1. Hvis man har meget stærke smerter, har smerter ud i armen og ellers har haft god effekt af stræk i nakken er der gode chancer for at en nakkeslynge vil kunne hjælpe på smerterne.
  1. Der er ikke noget der tyder på et lændebælte har en positiv effekt på rygsmerter. Vi anbefaler derfor kun at bruge denne, hvis man har et arbejde eller andre meget fysisk krævende belastninger hvor man ellers ikke vil kunne udføre. Det er altid bedre at lade kroppen lære at håndtere disse belastninger, og i de få tilfælde det ikke kan lade sig gøre, skal man bruge et lændebælte så lidt som muligt.
  1. Der er ikke noget der tyder på at behandling hos en kiropraktor skulle være specielt risikofyldt for hverken mor eller barn hvis man er gravid. Tværtimod oplever vi ofte at vi kan give virkelig god hjælp til gravide som oplever gener i ryg og bækken som følge af deres graviditet.
  1. Der er ingen forskning som tyder på at holdning, har nogen betydning for nakke- eller rygsmerter hos yngre mennesker. Hos voksne findes der noget mere modstridende forskning, men det kan tænkes at der kan være en lidt dårligere evne til at tilpasse sig nye belastninger, med alderen og dermed kunne holdning også have en betydning.
  1. Hvis man har slidgigt i hofte eller knæ, kan der muligvis være en lille sammenhæng mellem vejr og ledsmerter.
  2. I tilfældet med smerter af andre årsager, er der modstridende resultater fra forskningen. Dog kan især temperatur have en indflydelse på hvor følsom kroppen er overfor smerter.