Hovedpine hos børn og unge
Der kan være en eller flere årsager til, at et barn lider af hovedpine. Derfor vil behandlingen af hovedpine også ofte være en kombination af flere ting. Vi har listet nogle af årsagerne til hovedpine, som er hyppige hos de børn, der kommer til behandling hos os:
Hovedpiner i forbindelse med nakke og ryg problemer
Fastlåste nakkeled og nedsat bevægelighed i dele af nakken kan påvirke nerver, ledbånd og muskler i nakken og være en direkte årsag til, at barnet udvikler hovedpine. Samtidig kan et problem i ryggen være en indirekte årsag til, at barnets bevægelsesmønster ændres og der opstår anspændthed og kompensation i nakken, hvorfra hovedpine kan opstå.
Skærmtiden hos børn vokser i disse år og allerede i skolestarts-alderen vil brugen af disse få betydning, både for barnets skolearbejde og for deres sociale netværk.
Vi fokuserer især på nakken, når barnet lider af hovedpiner. Man ved fra forskningen, at børn og unge med nakkeproblemer oftere lider af hovedpine end børn uden nakkeproblemer. Du bør derfor være opmærksom på, hvis du har et barn med problemer i nakke og/eller ryg, da symptomerne tit først opdages relativt sent i deres udvikling. Derfor er det ikke ualmindeligt, at et barn, som lider af hovedpine og kommer til kiropraktor, har lidt af det i mere end et år, når behandling påbegyndes.
Hovedpiner efter ulykker
Tilbagevendende hovedpine hos et barn kan også skyldes, at barnet på et tidligere tidspunkt er kommet til skade med ryggen, nakken eller hovedet. Såfremt ulykken ikke kræver akut undersøgelse på f.eks. skadestue, kan barnet gå rundt med det, der kan være begyndelsen til et nakkeproblem, som gradvist kan forårsage nedsat funktion og anspændthed. Dette kan være en årsag til, at barnet senere begynder at udvikle kroniske hovedpiner og/eller migræne.
Hovedpine afledt af medicin
Desværre har vi set at forbruget af håndkøbsmedicin for hovedpine er relativt højt, især blandt teenagere. Når du tager tabletter for hovedpine, er der en risiko for, at de kan give hovedpine, hvis man udvikler et overforbrug. Forbruget af hovedpine medicin er heller ikke ualmindeligt hos de yngre børn, men jo ældre barnet bliver, jo større forbrug.
Behandling
Vi vil kunne igangsætte flere forskellige behandlinger, for at finde ud af, hvad der lige netop hjælper dig. Behandlingen kunne indebære manipulationsbehandling kombineret med vejledning som har vist sig at være et særdeles effektivt middel mod den nakke-udløste hovedpine ved både at nedsætte hovedpinens sværhedsgrad, hyppigheden af anfaldene samt brugen af smertestillende medicin.
Hjælp dig selv bedst muligt
Når barnet påbegynder behandling hos os, er det vigtigt, at behandlingen får så gode vilkår som muligt for at virke. Når barnet lider af hovedpine vil det være en hjælp, at han/hun får søvn nok, motionerer og rører sig tilstrækkeligt hver dag og spiser regelmæssigt. Her bør både børn og forældre være opmærksomme på, at alle måltider indtages, og at barnet får nok frisk vand i løbet af dagen.
Hvordan er fremtidsudsigterne?
Hovedpiner hos børn er som regel ufarlige. Det er yderst sjældent, at der er tale om alvorligere sygdomme.
Dog bør du være opmærksom på om barnets bevidsthedstilstand ændrer sig. Opsøg straks egen læge, hvis I oplever et af følgende tilfælde:
- Hvis barnet vågner om natten med forværring af hovedpine
- Hvis barnet får svært ved at styre øjenbevægelser eller tale
- Hvis barnet virker som om det ikke ”forstår/kan høre” hvad man siger
- Hvis hovedpinerne bliver mere konstante.