Først og fremmest skal du undersøges for at være sikker på, at der ikke er fundet nogen alvorlig årsag til din spændings-hovedpine, og det kan være en god idé at lægge mærke til hvornår spændingshovedpinen opstår, så du muligvis kan opdage et mønster og være i stand til at bryde det. Hold små pauser i dit stillesiddende og statiske arbejde og lav evt. enkle øvelser som skulderrulninger og strækøvelser indimellem.
Her er nogle råd, som du kan afprøve.
Rådene gælder hovedpiner generelt:
- Undgå alkohol og rygning.
- Vær opmærksom på ikke at trække skuldrene for meget op til hovedet, især i forbindelse med køligere vejr.
- Skift din arbejdsstilling oftere. Du kan eksempelvis justere stolens indstilling et par gange i løbet af dagen. Du kan også lave afspændingsøvelser i dine pauser, desuden kan du tilmelde dig dagens pausegymnastik fx her.
- Ved akutte smerter kan du bruge smertestillende håndkøbsmedicin, men spørg din læge eller apoteket til råds.