Spinalstenose
En tilstand som kan udløse smerter, føleforstyrrelser og en fornemmelse af at være tung i benene,typisk når du går eller står op. Samtidig vil du opleve, at det føles bedre at sidde ned eller bøje sigfremover, fordi nerverne i rygsøjlen får mere plads og kan slappe bedre af. En konsekvens afspinalstenose er at man ikke er i stand til at gå ret langt af gangen før man enten skal sidde nedeller stå foroverbøjet.
Behandling
Første del af behandlingen vil foregå som rådgivning om, hvad du kan gøre for, at smerterne ikke bliver for voldsomme for dig. Vi giver råd og vejledning om bestemte stillinger eller bevægelser, der kan hjælpe dig, og vurderer også om manuel behandling af led og muskler vil kunne hjælpedig. Smertestillende medicin hjælper kun meget begrænset på spinalstenose og det er genereltikke noget vi anbefaler. Behandlingen fjerner ikke spinalstenosen, men kan gøre smerterne mindre og hjælpe dig til bedre at kunne bevæge dig.
Langt de fleste behøves ikke en operation. Men hvis du gennem en længere periode oplever storesmerter, har meget svært ved at gå, og der ikke er anden behandling, som hjælper, vil vi henvise til læge eller hospital, som kan vurdere, hvorvidt du skal tilbydes operation.
Pakkeforløb
Som en del af den offentlige sygesikring, er der en særlig lav egenbetaling til behandling af diskusprolaps i nakke og lænd samt spinalstenose i op til et halvt år. Forløbet består af en grundig førstegangsundersøgelse, 2 faste opfølgninger og forsat lav egenbetaling til de konsultationer, du har brug for mellem opfølgningerne og i en given periode efter den sidste faste opfølgning.
Forløbet er til for at give dig ro og tryghed. Vi hjælper dig af med smerterne, vejleder dig og holder øje med eventuelle symptomer og faresignaler. Vi orienterer naturligvis din læge og vil henvise dig til hospital, læge eller anden specialist, hvis det bliver nødvendigt.
Hjælp dig selv bedst muligt
I din hverdag har du sikkert allerede fundet ud af, hvad der hjælper dig med dine smerter–og hvad der evt. gør dem værre. Hvis du bøjer i ryggen–som du fx gør, når du sidder–bliver der mere plads i rygmarvskanalen, og du vil opleve, at det hjælper. Hvilestillinger, hvor du fx ligger på ryggen med knæene bøjet op mod brystet, kan også hjælpe.
Bevægelse holder dig–og din ryg–smidig og i form, så det er vigtigt med den daglige motion. De fleste med spinalstenose er i stand til at cykle, uden at smerterne bliver forværret. Du kan også gå korte ture og så holde pauser siddende, når smerterne bliver værre. Det gør ikke noget, hvis aktiviteterne gør rygsmerterne værre i lidt tid, men du skal forsøge at undgå at gøre noget, som gør smerterne i benene værre. Det er ikke farligt, hvis smerterne bliver lidt værre i kort tid, men hvis der er tale om længere tids irritation af nerverne, kan dine symptomer blive værre.
Hvordan er fremtidsudsigterne?
Spinalstenose opstår på grund af aldersforandringer, og tilstanden udvikles altså typisk over mange år. Du kan opleve, at smerterne ændrer sig med årene, så du har gode og mindre gode perioder. Men med den rette behandling, vil du ofte kunne holde smerterne nede, så du forlænger de gode perioder.
Alarmkassen
I meget sjældne tilfælde kan trykket på nerverne blive så stort, at det kræver akut undersøgelse.
Kontakt straks læge, kiropraktor eller vagtlæge, hvis du:
- ikke kan mærke, når du skal tisse, eller på anden måde ikke kan kontrollere din vandladning eller afføring
- pludseligt mister muskelkraft i benene eller har problemer med at styre dine ben
